Spørgsmål og svar

 
Vi får løbende spørgsmål vedr. Sponz MTB Klubben, som vi selvfølgelig gerne vil svare på.
 
For at alle kan læse vores svar, har vi her listet de mest relevante spørgsmål og svar her.
 
Spørgsmål: Skal man være i mega god form for at starte i klubben?
Svar: Nej, der er ingen krav om, at du er i super form. Alle er velkommen i klubben og der er altid et hold der passer til dit tempo.
 
Spørgsmål: Skal man have en speciel slags cykel?
Svar: Det eneste krav er, at din cykel kan klare en tur i skoven, og at bremser og gear virker.
 
Spørgsmål: Er Sponz MTB Klub en afdeling under "Sponz MTB Center"? 
Svar: Nej, Klubben er en selvstændig klub, der har egen bestyrelse og økonomi. Klubben lejer sig ind i butikkens lokaler.
 
Spørgsmål: Skal jeg køre i Sponz MTB Klub tøj?
Svar: Der er ingen krav til, at du skal køre i vores klub tøj, tøjet giver et fællesskab og ønsker du at købe klubtøj, er du velkommen til det.
 
Spørgsmål: Hvad koster det at være medlem af Sponz MTB Klub?
Svar: Det koster kun kr. 750,- årligt for en voksen og kr. 350,- for en junior. Der findes også familie medlemsskab. Se mere om vores medlemskaber her
 
Har du andre spørgsmål til klubben, er du altid velkommen til at kontakte os via kontaktoplysningerne her på siden eller via vores Facebook side.
 
Vel mødt i Sponz MTB Klub - et mountainbike fællesskab i Hillerød, Nordsjælland.