Tanken bag klubben


Sponz MTB er en klub hvor der skal være plads til alle. Vi skal have det hyggeligt alle sammen og der er ikke forskel på folk, heller ikke selv om man kører på eliteplan. Det sociale sammenhold er limet der gør at vi kan få korthuset til at bestå. Vi gør utrolig meget for at vi altid har nogle unikke rammer som ligger op til socialt samvær.

Vi mener det er vigtigt at skabe nogle rammer for hele familien, således at det at komme i skoven faktisk er noget man kan gøre som en familie - Om lørdagen har vi børnetræning - mens børnene træner kører mor og far touring, og kl. 11.30 mødes vi alle og får en kop cacao, eller hvad dagen nu byder.

Selv om vi har det hyggeligt og det sociale samvær betyder meget, har vi også et Raceteam som kører på aller højeste niveau og kører licensløb.

Vi deltager også i rigtig mange motionsløb, og til langt de fleste stiler vi op med telt, mekanikerstand, produkter fra vores sponsorer - ja vi prøver at skabe unikke rammer.

Hos Sponz MTB gør vi også meget ud af at vores sponsorer deltager aktivt i klubben. Derfor har vi utrolig mange gode tilbud til vores medlemmer - og der er jo aldrig nogen der har sagt nej til et godt tilbud.

Man kan være medlem af klubben både som barn og voksen.