Bliv sponsor for Sponz MTB klub


Vil du være med til at støtte vores klub økonomisk og gøre den endnu bedre. Som sponsor kan du støtte klubben og dens aktiviteter.

Promovering gennem mountainbike sporten er meget attraktiv, og vi har i de seneste år set en nærmest eksplosiv interesse for mountainbike-sporten. Det har klubben også kunne mærke, og vi har oplevet en stor stigning af medlemmer, og på nuværende tidspunkt er vi næsten 200 medlemmer lige fra de yngste børn på 5 år og op til de ældste voksne på over 70 år.

Børnegruppen (børn under 15 år) udgør ca. 65 medlemmer og resten af medlemmerne er unge over 15 år samt voksne, fordelt på både mænd og kvinder.

Klubben er udelukkende baseret på frivilligt arbejde og klubbens medlemmer mødes 3 gange om ugen på det gamle teglværk på Frydenborgvej 27 for at træne og køre tur i Gribskov.

Klubbens nuværende sponsor-aftaler udløber i 2021 hvor vi også skal have nyt klub-tøj. De nye sponsoraftalen tegnes for en 3-årig periode (2022-2023-2024), og klubben har som udgangspunkt 3 forskellige sponsor-pakker, men kan også sagtens tilpasses individuelt.

  • Bronze: 3.000,- kr. årligt (i alt 9.000,- kr i sponsor-perioden)
  • Sølv: 5.000,- kr. årligt (i alt 15.000,- kr i sponsor-perioden)
  • Guld: 8.000,- kr. årligt (i alt 24.000,- kr i sponsor-perioden)

En sponsor-pakke giver ret til:

  • Sponsor-navn/logo på klubtøj. Bliver set når vi træner og ellers når bevæger os rundt i landet og klubbens medlemmer deltager i forskellige MTB-løb.
  • Sponsor-navn/logo reklame på Facebook og klubbens hjemmeside (sponsor-karrusel med link til sponsors hjemmeside, som kører nederst på alle sider på hjemmesiden)
  • Sponsor bliver omtalt i klubbens fire årlige nyhedsbreve, hvor det er muligt at komme med input/gode tilbud til medlemmerne.
  • Sponsor bliver inviteret til specielle arrangementer i klubben.

Forskellen på de 3 sponsorater, ud over beløbet, er at sponsor får mere synlighed og plads til logo på klubbens tøj. Se eksempel på klubbens nuværende klub-tøj, hvor f.eks Q8 og Viuff har et guld-sponsorat.


Sponsorpengene bliver bl.a. brugt til løbende uddannelse af klubbens frivillige instruktører og guides, arrangementer specielt for børnegruppen samt løbende vedligeholdes af klubbens meget populære teknik-bane der er bygget på Frydenborgvej 27.

Vil du høre mere om muligheder for at blive klub-sponsor er du meget velkommen til at kontakte klubben via nedenstående.

 ## FORM:2 ##

Sponsor